Vores anerkendte kvalitetsstempler

PEFC-certifikat

​PEFC - (Programme for the Endorsement of Forest Certification) – blev stiftet I 1999, for at tilgodese de mindre europæiske skovejere, og er i dag den største paraplyorganisation for skovcertificering, med tilstedeværelse i mere end 50 lande. PEFC’s certificeringssystem er baseret på internationale anerkendte standarder og uafhængig tredjepartscertificering.
PEFC arbejder for en verden, hvor mennesker forvalter skovene bæredygtigt. Som det største skovcertificeringssystem sætter PEFC-standarden for, hvordan vi sikrer en bedre verden for dyr, planter og de mennesker som lever af skovens ressourcer.​

Læs mere om PEFC her: www.pefc.dk

PEFC

Sommer-Savex A/S er PEFC™ certificeret under certifikat nr.: PBN-PEFC-COC-014611.

Hent vores PEFC-certifikatet her: 

Sommer-Savex A/S – PEFC-certifikat

Læs mere om ...

Verdens største skovcertificeringssystem

Mere end 324 millioner hektar er på verdensplan certificeret efter PEFC's standarder, og over 20.000 virksomheder og organisationer er certificeret efter PEFC's sporbarhedssystem. Det svarer til 75% af de certificerede skove i verden er certificeret efter PEFC’s standarder, hvilket gør PEFC til verdens største skovcertificeringssystem for bæredygtig skovdrift.

Nationale skovcertificeringssystemer tager udgangspunkt i nationale forhold

Da skove er mangfoldige, og alle skove er forskellige, når det kommer til drift, lokale og kulturelle traditioner og systemer, har PEFC besluttet, at skovcertificering skal være et nationalt anliggende; en dansk skov har behov for et skovcertificeringssystem, der tager udgangspunkt i de danske forhold. Derfor er PEFC som global organisation funderet på nationale medlemmer, der hver især kan lave en skovcertificeringsstandard, som er tilpasset de nationale skove. Det betyder, at det er PEFC Danmark, der har ansvaret for at vi i Danmark, har et system for bæredygtigt skovbrug.

PEFC er et godkendt og anerkendt miljømærke, som er accepteret i offentlige- og private indkøbspolitikker verden over. Det giver forbrugerne tillid til, at produkter kommer fra ansvarligt forvaltede skove. Byggeriet og industrien stiller stadig højere krav, og her er PEFC din sikkerhed for lovligt og ansvarligt træ

PEFC værner om biodiversitet, økosystemer og beskytter klimaet ved:

  • Skovarealet og træressourcerne – fx. ved at anvende træarter, der er tilpasset det danske klima.
  • Skovenes sundhed – fx.  ved at fremme brugen af blandings- bevoksninger og naturlig opvækst.
  • Skovenes produktion – fx. ved at vælge træarter med stabil produktion og variere valget af træarter.
  • Skovenes dyre- og planteliv – fx. ved at beskytte sjældne arter og efterlade dødt ved til insekter.
  • Skovenes beskyttelse af jord og vand – fx. ved at begrænse jordbearbejdning og brugen af pesticider.
  • Skovenes kulturelle og sociale værdier – fx. ved at tage hensyn til fortidsminder og sikre stabile forhold for medarbejdere.

Bæredygtig skovforvaltning - handler kort sagt om at driften af skoven skal være miljømæssig forsvarlig, socialt gavnlig og økonomisk levedygtig for såvel nuværende som for fremtidige generationer.

Europas ministre har defineret hvilke krav, der skal opfyldes før, at man kan sige, at skovdriften er bæredygtig.

6 overordnede kriterier ud af:

  • Bevarer og forøger skovressourcen
  • Bevarer og forøger skovenes sundhed og vitalitet
  • Bevarer og forbedrer skovenes produktion
  • Bevarer og forbedrer skovenes biodiversitet
  • Bevarer og forbedrer skovenes beskyttelsesfunktion
  • Bevarer skovenes andre socioøkonomiske funktioner

Disse krav er indskrevet i PEFC-standarderne, så det er sikret i PEFC-certificerede skove.